I’m a shoeaholic

img_9000

For nogle uger siden var jeg en smuttur i Manchester for at kigge nærmere på et hotel, som skal bruges til et større møde om nogle uger. Sådan en smuttur rummer sjældent noget kulturelt eller sjov. Den rummer sjældent andet end lufthavn, taxa, hotel, overnatning, træning hvis jeg er heldig, møde, taxa, lufthavn. Således også denne gang.

Det gik hurtigt gennem check-in (hurra for håndbagage og online check-in) og security, det efterlod mig med en lille time der skulle slås ihjel i lufthavnen. Så jeg lurede butikker og da jeg faldt over Dune London butikken der lokkede med 50% for uden de sædvanlige “Spar 20%” på vejl. udsalgspris, så måtte jeg lige lure lidt ekstra og altså også prøve.

Og når jeg først så langt at jeg prøver, så er det kun hvis skoen sidder decideret dårligt/klemmer at jeg ikke ender med at købe. Heldigvis så sidder Dune London’s sko bare godt HVER gang og mine fødder ømmer sig hver gang jeg trækker mine sorte Billi Bi stilletter ud af skabet (de har stadig ikke tilgivet mig for en 20 timers gå/stå arbejdsdag i de sko), så måtte de jo med hjem.img_8986

img_9006

Lige nu længes jeg bare efter varmere temperaturer så jeg også kan bruge dem til det formål de er tiltænkt. Men eftersom der ligger både sne og is og temperaturer ikke bevæger sig meget over frysepunktet, så bliver de i skabet lidt endnu. Sammen med alle de andre par Dune London sko jeg efterhånden har erhvervet mig.

Lidt nyt til soveværelset

trinebdk-nyt-til-sovevaerelset

Onsdag, bliver aldrig min favorit dag. Det er alt for længe siden det var weekend og der er alt for længe til weekenden. Kort sagt der er langt til alt fra onsdag. Denne onsdag er der dog under en uge til at jeg får nøglerne til lejligheden. Det har jeg fejret med en løbetur her til morgen – skønt med kilometer i benene og lidt frisk luft når nu i går blev primært brugt på arbejde, oprydning og vasketøj. Alt sammen indendørs. Jeg var vidst kun ude da jeg fulgte Barnet i skole.

Flytningen nærmer sig altså med hurtige skridt, jeg begynder så småt at få styr på de fleste ting. Vi har jo indenfor de sidste par år udskiftet en del af møblerne, ny sofa, nyt spisebord, nye stole, ny seng m.v. Og det passer heldigvis også ind i lejligheden.

Men lidt nyt skal der alligevel til synes, men da langt de fleste store møbler i køkken/stue er forholdsvis nye, så tænker jeg ikke at det er der, jeg vil købe mest nyt til. Jeg tænker faktisk at de fleste penge kommer til at blive brugt på soveværelset.

Jeg har bestilt et nyt klædeskab fra Ikea, da dem vi har i huset er indbygget og derfor følger med huset. Efter anbefaling fra min kollega endte jeg med selv at designe mit klædeskab på Ikeas hjemmeside. Derudover så ved jeg at jeg kommer til at mangle plads til håndklæder og sengetøj. Så derfor bestilte jeg også to af Malm kommoderne sammen med skabet.

Jeg overvejer også at investere i et tøjstativ, da der kommer til at mangle opbevarings plads til overtøjet i gangen. Jeg tænker at det ville se så fint ud ved siden af sengen, men nu skal jeg lige finde ud af om der overhovedet er plads til det.

Derudover overvejer jeg også både sengeborde og natlampe. Her er jeg dog lidt mere i tvivl – især omkring sengebordene. Synes det er virkelig svært at finde noget der både er pænt, funktionelt og ikke fylder ret meget. Send gerne forslag.

9 Sorte

9-sorte-trinebdk

Jeg har siden, jeg ødelagde min sorte yndlingstop fra Vila ved at hænge fast i dørhåndtaget, været på jagt efter en ny top. En yndlingstop som selv 3 år efter stadig er lige så pæn sort, lige så pæn i faconen som da jeg købte den. En kortærmet top som var fantastisk om sommeren fordi den havde en åbning i ryggen, den var fantastisk som vinteren med en cardigan eller en blazer udover, den var fantastisk til fest pga. den åbne ryg og sidst men ikke mindst var den fantastisk at have med i kufferten på mine rejser fordi den ikke skal stryges. Den skulle blot skylles op, rystes og hænges til tørre en times tid, så var den klar igen.

Men ak – den måtte altså lade livet tidligere på efteråret og har mere eller mindre efterladt mig med en gigantisk tøjkrise hver gang kufferten skal pakkes til en rejse.

Alle 9 toppe måtte gerne finde vej i mit klædeskab, men siden vi nu skal flytte i noget der er halvt så stort og jeg dermed skal til at dele klædeskab med Økonomimanden, så går det nok ikke. Jeg overvejer dog kraftigt at klikke et par af de tre øverste hjem og så har jeg et svagt punkt for blomstrede toppe, så mon ikke den midterste top også ryger med i kurven?

Har du nogen garderobe favoritter som ville efterlade dig i tøjkrise hvis den gik i stykker?

Vinterklar

trinebdk-vinterklar

Jakke: Lego Wear // Jakke: Esprit // Boots: Gabor // Boots: Ecco

Og så var der nogen der skruede ned for temperaturen og op for den udendørs hårtørrer. Hold nu op hvor det har været blæsende og koldt den sidste uges tid.

Når Barnet selv beder om at få både vinterjakke, støvler, hue og vanter på så ved man at det er ved at være den tid hvor man for alvor skal til at opgradere garderoben.

Barnet har i år selv haft en finger med i spillet omkring valg af vinterstøvler og vinterjakke. De tider hvor jeg bare kunne shoppe løs til hende er vidst ved at være overstået. Hun har sine egne meninger om hvad der er pænt. Heldigvis har hun langt hen af vejen god smag og indvendingerne fra mig går mest på pris-niveauet. Støvlerne klikkede jeg hjem fra Boozt.com for nogle uger siden da de kørte 25% rabat på alt. Jakken var en af Barnets fødselsdagsgaver, dog nøje udvalgt af hende selv.

Min egen jakke fandt jeg i Esprit butikken i København i sidste weekend. Den var egentlig et halv panik køb fordi det blæste så meget og jeg kun havde fået min læderjakke med. Jeg har dog pillet bæltet af. Gabor støvlerne fandt jeg i efterårsferien i vores lokale Skoringen og de er absolut perfekte til både arbejde men holder også fint til en tur på legepladsen med Barnet.

Nu kan vinteren bare komme an – vi er klar.