Altså bloggen – og nok også lidt mig.

Det blev til en længere pause. En pause som har gjort godt på mange områder, men desværre har det også gjort ondt værre.

Blogpausen skyldtes primært enorme mængder arbejde, nogen gang er det nemmere at begrave sig i arbejde end at tage tyrene ved hornet og få løst problemet. Således også under seperationen fra Økonomimanden. Jeg trak kasketten ned i panden, trykkede på auto-pilot og lagde fra land i et arbejds og rejse-orgie uden lige. Og så glemte jeg at mærke efter – lige indtil den hvor jeg ikke kunne undgå at mærke efter. Og hvad mærkede jeg så? Jeg mærkede savn, kærlighed og en følelse af ikke at være hel længere.

Jeg prøvede at gemme og glemme følelserne, men de forsvandt ikke. Så jeg lukkede øjnene, trak vejret dybt, gik til bekendelse og spurgte så derefter om han stadig ville mig. Jeg var heldig at han stadig gerne ville mig.

Arbejdsmængderne forsvandt desværre ikke og for 10 dage siden måtte jeg så bide i græsset og lægge mig med en stress-relateret halsbetændelse. Og nu sidder jeg så her – med udsigten til at holde en tiltrængt påskeferie med min mand og min datter.

Det var en kort status fra mig – hvordan har du det?

Så ramte hverdagen med skole, madpakker, møder og rejser. Med hverdagen fulgte også endnu en blogpause, mens jeg fandt mig til rette i rollen som enlig mor den ene uge og mig selv den anden uge. Jeg er ikke nødvendigvis sikker på at jeg helt har fundet mig til rette i de roller endnu, men Rom blev heller ikke bygget på en dag og man lærer jo også hele livet.

Det virker dog til at Barnet og jeg har fundet vores roller overfor i hinanden i den nye konstellation omend den sidste måned i den grad har været en turbulent en for især Barnet, men også mor her har været meget berørt. Kort fortalt har Barnet haft en del konflikter i skolen med klassekammerater, der er endt i  ud i fysiske slagsmål.

Det har naturligvis skræmt Barnet så meget at både Økonomimanden og jeg oplevede voldsomme reaktioner fra hendes side samt at hun blev bange for at være alene. Jeg tror dog at vi er ved være ude på den anden side igen, Barnet viser igen overskud og jeg får igen lov til at gå i bad “unsupervised”. Nu mangler vi bare at den rolige nattesøvn indfinder sig igen, men jeg tror efterhånden på at det er de sidste krampetrækninger vi har med at gøre.

Efteråret ramte også og på trods af at ovennævnte har  fyldt meget i både Barnets og min bevidsthed, så har vi også haft tid til at nyde efteråret og ikke mindst at fejre en 8 års fødselsdag (hvor forsvandt de 8 år hen?). I takt med at balancen og overskuddet vender tilbage, så satser jeg også på at overskuddet til bloggen også kommer tilbage.

Jeg elsker udsigten fra min nye lejlighed. Om morgenen, om dagen og ikke mindst om aftenen når solen går ned mellem broerne, som jeg begge har udsigt til.

6 måneder er der gået siden jeg sidst bloggede og der er godt nok sket meget i de 6 måneder. Det alt overskyggende må være at Økonomimanden og jeg er flyttet fra hinanden. Jeg faldt aldrig rigtig til i den lejlighed vi flyttede ind i efter vi solgte huset, så det var ikke nogen svær beslutning at det var mig der skulle flytte.

Jeg har fundet mig en super fin lejlighed ikke langt fra hvor vi boede tidligere, som har alt hvad jeg kunne ønske mig undtagen egen vaskemaskine og tørretumbler. Tilgengæld har jeg min egen have, et kombineret walk-in closet / kontor, kort afstand til byen, kort afstand til motorvejen og verdens bedste udsigt synes jeg selv.

Sommeren er brugt på at flytte ind, komme på plads, vænne mig til at være mig selv og selv med Barnet og ikke mindst holde sommerferie . Nu glæder jeg mig så småt til at hverdagen indfinder sig igen fra mandag.

December 2017 er fløjet afsted, jeg nåede dårligt at blinke med øjnene før det blev d. 27 og arbejdet igen kaldte efter et par dejlige fridage. Jeg har lidt svært ved at forstå at både December måned men egentlig også 2017 lakker mod enden, jeg synes jo kun lige at året er startet.

Hvad er December så gået med? Altså udover manglende blogindlæg. Hvis man skal dømme efter mit fotoalbum på iPhonen vidner det om at December er blevet brugt på flytning, fest, jul og mit yndligsmenneske. I øvrigt har jeg taget væsentlig færre billeder end jeg plejer, hvis man lige ser bort fra enkelte øjeblikke. Engang i mellem så nyder jeg at stemple ud fra online-livet gennem kameraets linse og bare være tilstede i nuet. Derfor eksisterer der ikke andre billeder fra min juleaften end ovenstående billede af årets juletræ og nedenstående billede af Barnet taget efter Lucia optoget i skolen.

Men altså december og 2017 lakker mod enden og Januar og 2018 banker lige så stille på. Hvad mon de har at byde på?

Jeg rejser ret meget i forbindelse med mit arbejde, dette indlæg er da også skrevet fra et hotelværelse i København. Og det betyder selvfølgelig tid væk hjemmefra og ikke mindst tid væk fra Barnet. Jeg har dog nogenlunde lært at affinde mig med det og vælger at se det fra det positive synspunkt at når jeg så er hjemme så er jeg mere tilstede i øjebliket end jeg måske ellers ville være. Økonomimanden er lidt af den anden holdning, vidst mest fordi jeg har tildens til at glemme alt om oprydning, rengøring og vasketøj.

Når jeg rejser, så er jeg rigtig mange forskellige steder i både Danmark, England, Tyskland og ligeom lidt også Sverige. Vi er ret gode til at sørge for at benytte de omgivelser vi er i, med virksomhedsbesøg, alternative leadership training sessions og ikke mindst er en gåtur efter morgenmaden og frokosten en fast tradition. Især på gåturene støder jeg på nogle helt fantastiske views – se bare ovenstående billeder. Det nederste er godt nok taget fra det værelse jeg boede på, men se bare nogle farver.

For mig er det vigtig at stoppe op og nyde de stunder, når de opstår på sådan nogle ellers hektiske dage. Det er den måde jeg lader op på, den måde jeg kobler fra på og i et kort øjeblik zoomer ud af den gruppe jeg er i. Det giver energi både på kort sigt, så jeg lige kan færdiggøre de sidste ting og på lang sigt, så jeg kan være stede hjemme hos Barnet på hendes præmisser i stedet for at zoome ud og koble fra med iphonen i hånden. Eller hvad jeg nu ellers kan finde på.

Hvordan kobler jeg så fra når jeg ikke rejser? Jamen min arbejdsplads er heldigvis beliggende ved fjorden, ofte søger jeg ned mod stranden i min frokostpause, har jeg telefonmøder går jeg gerne en tur imens. Og ellers behøver jeg heldigvis bare at løfte hovedet og lade blikket vandre ned mod den lille sø der er uden for mit kontorvindue.

Den anden dag var jeg dog ret heldig og fangede solnedgangen ned over værket – jeg tog det ene billede efter det andet af den lyserøde/røde himmel mens solen gik ned. Mit ultimative favorit billede er dog det nederste, hvor man ser skylinen af min arbejdsplads og værkets skorsten i baggrunden. Det var balsam for sjælen og ren afkøbling efter en mødetung dag.

Hvordan kobler du fra?