9 Sorte

Lidt nyt til soveværelset

trinebdk-nyt-til-sovevaerelset

Onsdag, bliver aldrig min favorit dag. Det er alt for længe siden det var weekend og der er alt for længe til weekenden. Kort sagt der er langt til alt fra onsdag. Denne onsdag er der dog under en uge til at jeg får nøglerne til lejligheden. Det har jeg fejret med en løbetur her til morgen – skønt med kilometer i benene og lidt frisk luft når nu i går blev primært brugt på arbejde, oprydning og vasketøj. Alt sammen indendørs. Jeg var vidst kun ude da jeg fulgte Barnet i skole.

Flytningen nærmer sig altså med hurtige skridt, jeg begynder så småt at få styr på de fleste ting. Vi har jo indenfor de sidste par år udskiftet en del af møblerne, ny sofa, nyt spisebord, nye stole, ny seng m.v. Og det passer heldigvis også ind i lejligheden.

Men lidt nyt skal der alligevel til synes, men da langt de fleste store møbler i køkken/stue er forholdsvis nye, så tænker jeg ikke at det er der, jeg vil købe mest nyt til. Jeg tænker faktisk at de fleste penge kommer til at blive brugt på soveværelset.

Jeg har bestilt et nyt klædeskab fra Ikea, da dem vi har i huset er indbygget og derfor følger med huset. Efter anbefaling fra min kollega endte jeg med selv at designe mit klædeskab på Ikeas hjemmeside. Derudover så ved jeg at jeg kommer til at mangle plads til håndklæder og sengetøj. Så derfor bestilte jeg også to af Malm kommoderne sammen med skabet.

Jeg overvejer også at investere i et tøjstativ, da der kommer til at mangle opbevarings plads til overtøjet i gangen. Jeg tænker at det ville se så fint ud ved siden af sengen, men nu skal jeg lige finde ud af om der overhovedet er plads til det.

Derudover overvejer jeg også både sengeborde og natlampe. Her er jeg dog lidt mere i tvivl – især omkring sengebordene. Synes det er virkelig svært at finde noget der både er pænt, funktionelt og ikke fylder ret meget. Send gerne forslag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 Sorte