I’m a shoeaholic

For nogle uger siden var jeg en smuttur i Manchester for at kigge nærmere på et hotel, som skal bruges til et større møde om nogle uger. Sådan en smuttur rummer sjældent noget kulturelt eller sjov. Den rummer sjældent andet end lufthavn, taxa, hotel, overnatning, træning hvis jeg er heldig, møde, taxa, lufthavn. Således også denne gang.

Det gik hurtigt gennem check-in (hurra for håndbagage og online check-in) og security, det efterlod mig med en lille time der skulle slås ihjel i lufthavnen. Så jeg lurede butikker og da jeg faldt over Dune London butikken der lokkede med 50% for uden de sædvanlige “Spar 20%” på vejl. udsalgspris, så måtte jeg lige lure lidt ekstra og altså også prøve.

Og når jeg først så langt at jeg prøver, så er det kun hvis skoen sidder decideret dårligt/klemmer at jeg ikke ender med at købe. Heldigvis så sidder Dune London’s sko bare godt HVER gang og mine fødder ømmer sig hver gang jeg trækker mine sorte Billi Bi stilletter ud af skabet (de har stadig ikke tilgivet mig for en 20 timers gå/stå arbejdsdag i de sko), så måtte de jo med hjem.

Lige nu længes jeg bare efter varmere temperaturer så jeg også kan bruge dem til det formål de er tiltænkt. Men eftersom der ligger både sne og is og temperaturer ikke bevæger sig meget over frysepunktet, så bliver de i skabet lidt endnu. Sammen med alle de andre par Dune London sko jeg efterhånden har erhvervet mig.