Jeg elsker udsigten fra min nye lejlighed. Om morgenen, om dagen og ikke mindst om aftenen når solen går ned mellem broerne, som jeg begge har udsigt til.

6 måneder er der gået siden jeg sidst bloggede og der er godt nok sket meget i de 6 måneder. Det alt overskyggende må være at Økonomimanden og jeg er flyttet fra hinanden. Jeg faldt aldrig rigtig til i den lejlighed vi flyttede ind i efter vi solgte huset, så det var ikke nogen svær beslutning at det var mig der skulle flytte.

Jeg har fundet mig en super fin lejlighed ikke langt fra hvor vi boede tidligere, som har alt hvad jeg kunne ønske mig undtagen egen vaskemaskine og tørretumbler. Tilgengæld har jeg min egen have, et kombineret walk-in closet / kontor, kort afstand til byen, kort afstand til motorvejen og verdens bedste udsigt synes jeg selv.

Sommeren er brugt på at flytte ind, komme på plads, vænne mig til at være mig selv og selv med Barnet og ikke mindst holde sommerferie . Nu glæder jeg mig så småt til at hverdagen indfinder sig igen fra mandag.