Next Stop: Lazise

Next Stop Lasize - billede

Lake Garda

Er det ikke næsten altid sådan at ferie avler mere ferie? Sådan er det hvertfald hos mig. Ikke fordi jeg som sådan trænger til ferie her og nu (jeg har jo lige haft en uge af slagsen), men for mig er det ligeså meget forventningens glæde ved at skulle afsted.

Årets sommerferie er derfor booket – vi snupper 10 dage ved Gardasøen endnu engang. Skal du aldrig opleve noget andet spørger du? Og jo det skal jeg da. Men lige nu hvor Barnet er de her 7 år, hun gider ikke slæbes med på de store vilde udflugter til storbyerne, ud og se alverdens seværdigheder. “Jeg vil faktisk bare gerne gå med bare tæer, bade og spise is fra Italien” var kommentaren da jeg spurgte hvad hun godt kunne tænke sig i sommerferien. Jeg skal være ærlig og indrømme at vi i øvrigt er svært enige om det.

Med den in mente så er Gardasøen det sikre valg, der er ikke for langt at køre og vi er relativt sikre på godt vejr så der både kan gåes med bare tæer og bades. Så nu har vi booket 10 dage ved Lazise, som er et ret relativt nyt område om for os, vi skal bo på denne campingplads.

Så nu kan nedtællingen godt gå i gang. Vi glæder os til pakning, køretur, ferie og afslapning.

Apropos pakning så må jeg vidst hellere få pakket de sidste ting i kufferten og finde Billund Lufthavn, i dag er destinationen dog knap så eksotisk for jeg skal nemlig til Grimsby i arbejds øjemed. Men det har jo også sin helt egen charme.

Hvor skal du hen på sommerferie?

Vinterferie i København

img_1946

img_1949Det var så den ferie. Ferien som bød på biografture (ja i flertal) hvor vi så Hodja fra Pjort og Disneys Coco. Barnet var lige opslugt af begge, vi har set gode venner, der hr også været tid til den allerførste sove-sammen-med-en-veninde aftale til årets MGP aften og så var der altså også vores tur til København først på ugen.

Det var første gang vi på den måde var alene på tur (eller rejse som Barnet kaldte det) og hvor var det hyggeligt både at være så intenst sammen med hende men også at være vidne til den måde hun oplever nye ting på. Lige fra togturen, til Tivoli og til mødet med min kollega.

Hun er en oplever ligesom sin mor, så hun brugte en del tid i vinduet der vendte ud mod Østre Farimagsgade, hvor hun kiggede på mennesker og funderede højt over hvor de kom fra og hvor de skulle hen.

Vi var son jeg nævnte HER, en tur i Tivoli og i Disney butikken på den første dag, og efter 8 km gåtur, så var Barnets korte ben godt trætte. Så aftensmaden blev til pizza sammen med min søde kollega. Barnet gik kold ved 20:30 hvorefter resten af aftenen bød på snak og grin med min kollega.

Onsdag morgen startede med en snak om livet og døden ikke mindst. Prins Henrik døde jo om natten og København var derfor fyldt med flag på halv, det krævede lige en forklaring eller to. Vi brugte derefter formiddagen på et besøg i Den Blå Planet som i den grad fascinerede Barnet. Hun er meget fascineret af især hajer, så derfor brugte vi lang tid foran det helt store akvarium med Hammerhajerne. At vi så efterfølgende så noget Børne teater der lærte os om Hammerhajernes sanser gjorde ikke oplevelsen kedeligere.

Vi afsluttede en fantastisk tur med at gå på eventyr i Botanisk Have, der virkelig viste sig fra den pæne side med sol, blå himmel og plusgrader.

img_2023

img_2031

Vi har allerede aftalt vi til sommer snupper en tur til, for som Barnet sagde på turen hjem “Nu forstår jeg hvorfor du elsker København, og det gør jeg også”. Og så erklærede hun i øvrigt at “når jeg er voksen så vil jeg bo i København”.