Den lever

Altså bloggen – og nok også lidt mig.

Det blev til en længere pause. En pause som har gjort godt på mange områder, men desværre har det også gjort ondt værre.

Blogpausen skyldtes primært enorme mængder arbejde, nogen gang er det nemmere at begrave sig i arbejde end at tage tyrene ved hornet og få løst problemet. Således også under seperationen fra Økonomimanden. Jeg trak kasketten ned i panden, trykkede på auto-pilot og lagde fra land i et arbejds og rejse-orgie uden lige. Og så glemte jeg at mærke efter – lige indtil den hvor jeg ikke kunne undgå at mærke efter. Og hvad mærkede jeg så? Jeg mærkede savn, kærlighed og en følelse af ikke at være hel længere.

Jeg prøvede at gemme og glemme følelserne, men de forsvandt ikke. Så jeg lukkede øjnene, trak vejret dybt, gik til bekendelse og spurgte så derefter om han stadig ville mig. Jeg var heldig at han stadig gerne ville mig.

Arbejdsmængderne forsvandt desværre ikke og for 10 dage siden måtte jeg så bide i græsset og lægge mig med en stress-relateret halsbetændelse. Og nu sidder jeg så her – med udsigten til at holde en tiltrængt påskeferie med min mand og min datter.

Det var en kort status fra mig – hvordan har du det?